Baristas Hjemmeside Top Banner

BARISTA's Coffee Shop

Du finder kaffebaren BARISTA’s COFFEE SHOP ombord på MOLSLINJEN og BORNHOLMSLINJENs færger. Her er kvalitet, godt håndværk og bæredygtighed tænkt ind i alle dele af kaffeoplevelsen. Lige fra plantningen af kaffetræet i Tanzania til den miljørigtige kop, som kaffen serveres i.

Men kaffe er ikke det eneste, vi er gode til i BARISTA’s. Vores montre er nemlig fyldt op med et stort udvalg af lækkerier. Smag for eksempel de sprøde og bløde croissanter, som kun en fransk konditor ville lave dem. Eller den danske klassiker, træstammen, overtrukket med lækker chokolade.

Skal det ikke være sødt, finder du også lækre paninier med kylling eller lune rugsandwich med serrano og brie.

Besøg BARISTA’s COFFEE SHOP på din færgerejse, og oplev hvordan godt håndværk og kvalitet smager.

Molslinjen Baristas Dsf0370 600X600
1200X600 Udvalgte Produkter Standardsortiment Ml Bl Esb Nyweb

Fra jord til ombord

Alle BARISTA's kaffedrikke er brygget på bønner fra det unikke Kifaru Coffee, dyrket i frugtbar vulkanjord på den danskejede kaffefarm Shangri-La Estate i Tanzania.

Kifaru Coffee bærer den fornemme certificering Rainforest Alliance, som er din garanti for, at kaffen er dyrket med yderste omtanke for både miljø, natur, dyr og mennesker.

School 44 600X600
600X300px Kaffeboenner

Nøje udvalgte kaffebønner

Kun de bedste bønner er gode nok til en kaffe fra BARISTA’s. Derfor bruger vi Kifaraus AA-klassificerede bourbon-bønner. Bønnerne har været gennem en middelkraftig ristning og har en god portion syrlighed og sødme. Skal du smage bourbon-bønnen i aktion, så prøv eksempelvis en Caffé Latté eller Cappuccino.

Er du mere til filterkaffe, får du serveret en kraftig kop kaffe brygget på Kifaruras blanding af tre Arabica-sorter, der giver en let krydret kaffe med kraftig smag og fin syrlighed. 

Når kaffe ikke er din kop te

I BARISTA’s er teen også noget særligt. Teblandingerne kommer fra danske Østerlandsk Thehus, som har mere end 130 års erfaring i at lave fantastiske smagssammensætninger.

På menukortet finder du både sort te, grøn te og urtete.

Er du til en fyldig, opkvikkende og smagfuld te, så prøv den sorte Lady Grey Organic, der består af teer fra Darjeeling, Ceylon og Keemun tilsat en anelse bergamot samt Gunpowder.

Du kan også smage den forfriskende urtete Sweet Lemon, der har en fantastisk sød eftersmag. Den består af citrongræs, æble, ananas, jordbær og lakridsrod.

Er du til grøn te, så prøv den spændende Mermaid te, som er mild, frisk og helt unik i smagen. Den består af klassisk grøn Sencha te fra Kina kombineret med stikkelsbær, tang og havtorn.

600X600px Tekande
600X600px Baeredygtig Embalage

Skabt med omtanke

Når du besøger BARISTA's COFFEE SHOP er omtanke for miljøet tænkt ind i alle dele af din oplevelse. Vi ønsker nemlig at passe på vores jord og belaste den mindst muligt.

Derfor er alle de kopper, låg, servietter, bestik og plastbægre, du finder i kaffebaren, lavet af bæredygtige materialer.

Kaffebarens kopper har en inderbelægning, der består af kartoffelstivelse frem for plast. Og hvert låg er lavet af bæredygtigt materiale. Hvis emballagen havner i naturen, betyder det, at den lettere nedbrydes.

BARISTA's plastbægre og teposer er desuden lavet af PLA, som er en ny bionedbrydelig plasttype, der består af majs. På denne måde udledes der ikke mikroplast i havene. Samtidig er det klimavenligt at fremstille og afskaffe.